top of page

Min historie begynder i Tyskland, hvor jeg er født og voksede op. Det har altid været vigtigt for mig at gøre noget godt for andre og bidrage til et fungerende fællesskab. Af denne grund begyndte jeg efter endt skolegang en karriere inden for det bayerske politi, hvor jeg arbejdede med dedikation i 9 år. Min åbenhed og kreativitet førte til et ønske om at hjælpe og støtte andre endnu mere individuelt og med mere nærhed. 

Efter jeg mødte min danske kone, der arbejder som selvstændig psykolog, og vi sammen besluttede os for at flytte til Danmark, gav det mening at udvikle mig i en ny retning.

2I9A9361_edited.jpg
2I9A9735.jpg

Derfor begyndte jeg efter 8 måneders intensiv indlæring af dansk en toårig uddannelse på Manuvision Kropsterapiskolen i Aarhus, hvis behandling er forskningsbaseret og en forsikringsgodkendt terapiform.

Nu arbejder jeg selvstændigt i min klinik i Esbjerg og oplever, hvordan jeg udvikler mig mere hver dag, og hvordan mine styrker udfolder sig. Det er mig en fornøjelse at hjælpe mine klienter i deres individuelle proces på en meningsfuld, forbundet og transformativ måde.

Privat bor jeg med min kone, to fælles døtre og hund i vores hus i Esbjerg.

For at udvide min viden, holde min kvalitet på et højt niveau og med det formål at blive en registreret behandler, er jeg desuden i gang med en efteruddannelse i menneskets anatomi, fysiologi og sygdomslære.

bottom of page